|
Post by Hisakawa Tsubasa on Apr 21, 2013 11:43:55 GMT 1
Det var eftermiddagen inden geninprøven. Tsubasa havde øvet sig utrolig meget, men hans far havde ment at han godt kunne bruge noget adspredelse, så han var blevet sendt til et ærinde på markedet, for at han skulle hente nogle forsyninger. Nu var han så på vej gennem markedet og alle menneskerne der gik omkring på markedet. Selvom hans øjne var dækket af bandager undgik han uden problemer alle dem der kom gående imod ham, lige så godt som enhver seende person.
Han gik hen til en bestemt bod som han vidste havde nogle af de forsyninger han skulle hente. "Undskyld mig?" sagde han og ventede på at få et svar fra bodejeren. "Hvis det ikke er en Hisakawa, så er jeg en tudse." sagde den rundlige mand muntert da han så Tsubasa med bandagerne foran øjnene. "Du ved hvem vi er?" spurgte Tsubasa lidt forbløffet. "Selvfølgelig gør jeg det. Hisakawa familien er nogle af mine bedste kunder, og der er ikke mange ninjaer som er blinde, så du måtte være en Hisakawa." Tsubasa kunne godt lide manden. Han virkede flink og ikke så fordømmende som så mange andre. Eller det vidste han ikke. Manden anerkendte blot at Hisakawa familien var en shinobi familie. Han havde ikke sagt noget om deres evner som shinobier. "Jeg skal have det her." sagde Tsubasa og rakte bodejeren en seddel. Kort efter var Tsubasa på vej den anden vej med sine indkøb i en rygsæk som han havde taget med. Det havde været en masse ingredienser til medicin, som Tsubasa nok skulle lære at kunne genkende med sin Mizugan og lave det til de rigtige mediciner.
|
|